Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag

søndag den 4. december 2011

Rome - Mixed

Det gik lige pludselig op for mig, at jeg slet, slet ikke fik vist alle de billeder, jeg havde tænkt mig at vise, fra Rom. Dette betyder at jeg har en dævlens masse billeder taget med mit elskede og savnede Canon liggende på computeren, som jeg ikke har delt med Jer endnu. Lige pludselig at begynde at bombardere Jer med en masse Rom indlæg, ville nok alligevel være overkill. Et enkelt indlæg med blandede bolcher fra turen, tænkte jeg dog, at I godt kunne tåle at se, så here goes:






























Åh jeg må nu indrømme, at jeg savner mig tilbage til solen og de 25 grader, til gadekunstnerne, templerne, folkene, maden, bygninger, de smalle stræder, aftenerne, isene, de overdådige kirker på hvert gadehjørne, appelsintræerne og det hele!



The Fashionphile


tirsdag den 8. november 2011

Apple pie

Fortalte i søndags, at jeg havde lavet æbletærte i weekenden, og endda en virkelig skøn én af slagsen. Desværre har jeg ingen billeder af den grundet mit ødelagte kamera, men derfor syntes jeg ikke I skull snydes for opskriften, der kommer her.

Mandelmørdej:

200 g hvedemel
100 g mandler,
100 g flormelis
Ca. 125 g koldt smør
Ca. 1 dl koldt vand

Kør mel, mandelmel og flormelis i en blender. Put derefter smørret i lidt efter lidt i tynde skiver, og kør videre. Kom derefter vandet i og kør lidt mere. Saml til sidst dejen med hænderne ganske hurtigt, da mørdeje bliver seje, hvis de arbejdes for meget. Læg dejen på køl i en times tid(Kan forkortes eller droppes, hvis man har travlt). Rul derefter dejen tyndt ud på et let melet bord og tryk den i en tærteform.
Bag bunden  i ca. 10 minutter ved 185 grader.(Igen har du meget travlt, kan dette godt udelades)

Crème Pâtissière:

350 ml mælk
1 vanillestang
40 g maizena
100 g sukker
5 æggeblommer

Bring mælken, halvdelen af sukkeret og vaniljestang, tømt for korn, i kog. Pisk æggeblommer, resten af sukkeret, vaniljekorn og den sigtede maizena godt sammen med piskeris. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og rør godt sammen, inden det hældes tilbage i gryden og koges godt igennem under kraftig piskning indtil det bliver tykt og cremet(Hav tålmodighed). Afkøl i koldt vand. Sæt på køl, til den skal bruges.

Fyld:

4 æbler, hellere end gerne fra haven.
30 g rørsukker
1 spsk. kanel
Del æblerne i kvarte, fjern kernehus, og skær dem i  tynde både.
Tærten samles ved at smørre creme på bunden i et godt lag,  fordel æblerne,  og til sidst at blande rørsukker og kanel og drys over æblerne. Smelt smørret og pensl på. Bag tærterne i  ca. 30 minutter ved 175 grader.

Smager super godt med en klat Creme Fraisse rørt op med sukker og vanilje!¨

The Fashionphile

torsdag den 3. november 2011

Rome - The Food

Når man er i landet, der har verdens bedste pizza, pasta, pesto, lasagne, kødsovs, ricotta, tiramisu og mest af alt is(!), så kan man ikke andet end at spise godt. Og det gjorde vi så sandelig også med håndpizza til frokost hver dag, og italiensk is mindst hveranden, åh ja det var skønt!


















The Fashionphile

mandag den 31. oktober 2011

Rome - Colloseum!

Vi boede kun fem minutters gang fra Colloseum, og havde altså rig mulighed for at se det på alle tidspunkter af døgnet, og fik da også gået forbi utallige gange. Hver evigt eneste gang, blev jeg så overvældet og fascineret af den kæmpe, umådeligt flot velbevarede, antikke arena, der bare ligger der midt i centrum mellem lejlighederne, og alle de travle folk.




















The Fashionphile