- Duften af brændte mandler, der blander sig med duften af pandekagerne med nutella...
- De smukke, smukke lyskæder, der breder sig ned gennem hele strøget.
- Smagen af marcipankonfekten, der smelter på tungen, og sammen med nougaten får én helt i himlen.
- Det mægtige juletræ med alle sine lys, der troner på Rådhuspladsen.
- Den friske duft af gran fra advenstkransen, der på skønneste vis, snor sig op mod næsen.
- Snesprayen der helt får de til, at se ud som om, at det har sneet med den fineste, hvide sne hele dagen.
- Alt julepynten, der findes frem fra gareagen, og med omhu bliver sat frem.
- Last Christmas der for tusindene gang, kører i radioen, lige hyggelig som altid!
- Julemarkedet i Ridehuset, hvor fine hjemmestrikkede nisser, står side om side, med de fineste håndlavede smykker.
- Duften af glögg i Ridehuset, der fanger én fra man træder ind af porten.
- De gyldne stjernestickers, der bliver sat på vinduet.
- Julesokken, der trofast hænger på døren.
- Duften af alle de hjemmebagte pebernødder, brunkager og vaniljekranse, der spreder sig i Den Gamle By.
- Butiksradioerne, der byder på nyere og nyere fortolkninger af juleklassikere fra "På loftet sidder nissen" til "All I Want For Christmas is You"..
- Vaniljekransedejen, der bliver trykket tålmodigt ud af tyllen.
- Min gamle nisse, der for sekstende jul i træk, får lov til at pynte i huset.
- Poserne fyldt med fine julegavekøb.
- Stearinlysene, der gennem de røde og gyldne julestager, spreder et smukt, hyggeligt lys.
På trods af at jeg tilbragte hele lørdag med at spille volleyball i en ikke særlig julet hal, har weekenden budt på julestemning i stor grad til alle sanser!
The Fashionphile
Ingen kommentarer:
Send en kommentar