lørdag den 9. juli 2011

Tapas - Tortilla


















Tortillaen - eller på så fint dask, æggekagen - er jo næsten indbegrebet af spansk (små-)mad, og kan nydes varm og kold, som frokost, forret, tapas(som jeg), tilbehør, i sandwich, på rugbrød(okay, det er nok den danske version, men whatever det smager skønt!) eller hvordan end, man nu ønsker det. Derudover kan man jo stort set putte alt, hvad man ønsker i af krydderurter, grønsager m.m. Jeg valgte dog bare at lave den helt klassiske  med kartofler.

Jeg brugte bare:
-8 æg
-Omkring 200-300 g. kartofler
-Stegevenlig(f.eks. vindruekerne- eller majs-)olie
-Salt, peber og evt. kryderurter efter smag.

Først skrælles kartoflerne, og skæres i tynde skiver. De steges nu i olie på en pande i 10-15 min. Imens slåes æggene ud i en skål og piskes med lidt salt til de blandet godt sammen og er luftige. Æggeblandingen hældes nu over kartoflerne og steges ved moderat varme gylden på først den ene side, og derefter den anden. Jeg brugte en grydelåg til, at vende med hvilket utroligt nok, faktisk gik uden problemer. Har man en stor tallerken kan denne også bruges. Når tortillaen er færdig, vendes den ud på en tallerken og drysses med salt, peber og evt. lidt krydderurter.

The Fashionphile

Ingen kommentarer:

Send en kommentar