Jeg er rigtig, rigtig glad for at læse og som jeg skrev i starten af ferien, var læsning også noget af det jeg ville prøve at få prioteret i ferien, hvilket også er lykkedes nogenlunde i hvert fald taget alle de andre ting jeg også har nydt at bruge tid på i betragtning. Altså har jeg kigget de bøger jeg indtil videre har læst i ferien i gennem, og så valgt de bedste, som jeg ville anbefale Jer alle at læse, som jeg her vil give en ganske kort anbefaling af:
Helt utrolig smuk og rørende. Jeg fik grædt virkelig meget igennem bogen, bare fordi den griber fat så langt inde, den er virkelig frygtelig på den gode måde. Altså den formår virkelig at fange én og derfor rører den én så meget. Jeg sad meget af bogen igennem og havde bare lyst til at slå den i, og gå væk, da den ikke ligefrem er en feel good bog, men alligevel sad jeg jo alligevel og holdt krampagtigt fast i den nærmest fra ende til anden. En af de ting der også gør den meget interessant, er at man hele tiden sidder og overvejer hvorvidt - eller i hvor stor grad - den egentlig er autobiografisk eller bare ren fiktion. Er du én af de få, der ikke har læst bestselleren endnu, så kan det ikke gå hurtigt nok før du får det gjort!
Efter så positiv en læseoplevelse, skyndte jeg mig selvfølgeli også at få fat i Hosseinis anden bog, der godt nok også foregår primært i Afghanistan, men hvor man via skiftende jeg-fortæller følger to meget stærke piger/kvinder og deres liv, der med tiden vikler sig ind i hinandens. Det er en bog, der viser kvindernes roller i det også nuværende Afghanistan. På samme måde som The Kiterunner utrolig smuk og rørende, og mindst to steder græd jeg fuldstændig som pisket, men dog en smule mere Happy End agtig. Forøvrigt vil jeg klart anbefale, at læse både denne og The Kiterunner på engelsk, hvis man finder det muligt. Påtrods af at Hosseini oprindeligt ikke taler engelsk, er sproget virkelig smukt og bemærkelsesværdigt på den sådan helt beskedne og simple måde.
Vildt fængende krimi, der bogstaveligtalt fra første side vikler én ind i mysteriet, så den er svær at slippe. Man undres og overraskes igen og igen over det utrolig mystiske mysterium, og tænker flere gange hvordan det overhovedet kan have nogen natyrlig løsning, men den formår skam også at lukke det hele rigtig godt og slutte alle kriminalmæssige ender af. Krimimæssigt mindst i liga med Dan Brown, men sprogligt ti gange bedre, hvis du spørger mig. Ingen kvalmende klichéer, smukke, smukke, ufattelig kloge, perfekte hovedpersoner og onde, onde, grimme, mærkelige skurke. Samtidig får man alligevel også et tæt forhold til hovedperson og hans private problemer. Er man til krimi, og vil gerne have et lille break fra alt det nordiske vi har, er dette et super godt forslag!
Endelig en dansk roman skrevet af vores egen Morten Brask, ig han gør det godt. Det er helt fantastisk velskrevet roman, byggende på ægte facts om William Sidis, der højst sandsynligt, var det mest inteligente menneske, der har levet nogensinde med en IQ på 250-300. Han læse, da han var 18 måneder, som 3-årig tænkte han, han ville give sin far den fødselsdagsgave at have lært sig selv latin, og da han var 8 holdt han en kæmpe forelæsning for udvalgte af USAs store professorer om hans syn og tanker om den fjerde dimension. Man følger i bogen på barsk vis hvordan et menneske fra helt lille dreng – af sine egne forældre – bliver betragtet mere som et projekt, som én af sine fars undersøgelser og produkter end som en person. Den måde bogen bliver skrevet i tre forskellige tider gennem Sidis' ret korte liv, gør den bare litterært endnu bedre!
Undskylder, men kunne altså kun finde et billede af den original, franske forside og ikke den oversatte udgave. Det skal dog ikke stå i vejen for på det højeste at anbefale denne helt vidunderlige, originale roman, der forener sprogets, litteratuens, narratologiens magiske evner med mysteriets spændning og psykologiens drama. Det er nok ikke bogen man skal læse, hvis man savner en happy feeling bog, da den er ufatteligt frustrerende, og leger med hele det med éns identittet og personlighed, og hvad deer sker når man ikke længere er herre over dette. Men ønsker man at læse en super flot roman med stod til eftertanke, kan denne lille franske perle ikke anbefales nok!
Den kan vist hverken fåes på dansk eller i Danmark hvad jeg ved af, men til gænggæld kan den købes ny på Amazon tilfra bare 6 $ lige her. Og jeg vil sige Jer den er 100 % sendetiden værd, for hvis man som jeg har haft en periode hvor man var meget fascineret(og selvfølgelig skræmt) af stofmisbrugere og slugte biografier som Christiane F. i sig, er denne utrolig fantastisk! Der er meget snak om hvorvidt den er fiktion eller fakta idet det er Frey's egen historie om sig selv, der var dybt alkoholiseret og stofmisbrugende, og meget tæt på at dø af dette, da bogen starter samme dag som han ankommer til det bedste rehabiliteringscenter i USA. Man følger her hans kamp, hans tanker og følelser. Romanen har en meget atypisk tegnsætning, f.eks. er der ikke ét eneste citationstegn på de 550 sider, og der er hele sider uden ét eneste komma, men det er 100 % bevidst og én af de ting, der gør den så original og påtrods af det helt, helt simple sprog en litterær oplevelse også. Samtidig er hans fund af venner og ikke mindst kærligheden utrolig rørende, og bogen får sat utrolig mange spørgsmål omkring eksistensen, misbrug, ansvar, kærlighed, regler, tro m.m. Et mesterværk på sin egen skæve måde!
Håber I kunne bruge anbefalingerne til noget. Hvad med Jer? Hvad har I læst her til sommer, og har I selv nogle bøger I kan anbefale til sommerlæsning?
The Fashionphile
