tirsdag den 21. juni 2011

Tourist In Own City!

Jeg har lige siden en dag, da jeg intet kamera havde og gik én af mine ture ned i byen, tænkt at lave dette lille sommerferieprojekt. Et projekt hvor jeg vil tage en masse billeder af fantastiske Aarhus, som jeg kender den.

Sommerferien er jo dér, hvor alle rejser ud til nye, fascinerende steder og tager en milliard billeder af alt muligt. Men hvor mange sådan rigtige billeder af din egen by, har du egentlig liggende? Billeder, der gengiver de smukkeste eller mest attraktive steder? Jeg har i hvert fald ikke særlig mange. Det kan føles helt latterligt at have 1500 billeder fra Barcelona og omkring 10 fra byen, man selv bor i og elsker.

Dette kombineret med, at jeg ikke rejser til udlandet i sommerferien(Det er virkelig mange år siden, jeg ikke har gjort det), gør at jeg ønsker at lave denne lille Turist i egen by-serie herinde.

Jeg vil på gåfødder gå rundt i byen - Midtbyen, Aarhus Nord, Vest, Syd over det hele - og fotografere alt det, jeg finder smukt, sjovt, interessant, unikt eller bare værd at gengive. Alt fra Aros´ nye udstilling til grafitti i Viby til smukke blomster i Risskov. Fra genbrugsbutikker til husene i Latinerkvarteret. Jeg håber, at kunne nå så meget rundt som overhovedet muligt, men kan selvfølgelig ikke love noget, da jeg trods alt skal lave en masse andre hyggelige ting i ferien. Mit ønske er, at vise at ens egen by også kan være super attraktiv og et fedt sted at holde ferie, og så selvfølgelig også vise, hvor vidunderlig Aarhus er!

Nogle indlæg vil være udelukkende billeder, andr med meget tekst. Nogle vildt lange, andre meget korte. Nogle vil muligvis komme i træk, mens der må gå en uge mellem andre, alt efter hvordan det passer med det hele, og hvad jeg føler for.

Jeg håber I vil finde det interessant og følge med!

The Fashionphiel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar