Jeg er godt klar over at jeg det sidste stykke tid har spammet Jer med billeder for et godt ord, I har virkelig fået mange, og der har været meget let tekst det sidste stykke tid. Selvfølgelig for det første bare fordi jeg elsker at tage billeder her om sommeren, når jeg har tid til det og endnu mere elsker at dele en brøkdel af disse billeder med Jer. På den anden side elsker jeg også virkelig højt at skrive, bruge sproget som våben, og bare lade ordene flyde og danne sætninger af sig selv. Ved hjælp af ordenes magt at komme frem med meninger, synspunkter, historier, grublerier, eventyr, stemninger, idéer, betragtninger, erindringer, reflektioner, skabninger; fortællinger! Derfor tænkte jeg også at jeg ville prøve at rette lidt op på vægten hvor billederne på blogen lige nu fylder 99 % af det hele og stadig blive ved med at poste billeder i massevis og fortsætte fuldstændig som jeg plejer med det hele, men bare forsøge en enkelt gang imellem at snige et lille essay e.l. ind. Det vil selvfølgelig blive noget mere personligt og åbne op for mine personlige meninger og holdninger, men nogengange kan det jo også være meget sundt at få del i. Jeg vil i starte med et lille essay(Markeret med citetationstegn, bare så alle er med på hvor det starter og slutter=, hvor jeg har tænkt over, hvad det smukke ved Danmark er, for hvad er egentlig lige netop dét, der gør Danmarkt smukt?
"Det er Danmark og de er smukt! Det er september måned og egentlig er sommeren forbi, men det er én ad de perioder hvor vejret lige pludselig beslutter sig for at indhente den mangelende sol i juni, og derfor er fantastisk! Solen skinner fra en klar, skyfri himmel og græsset i universitetsparken er grønt og friskt. Fuglene synger og en enlig, farvestrålende sommerfugl flyver rundt. Æblerne hænger skinnende røde på træernes grene. Unge studerende snakker sammen, spiser, ler, læser en bog, forbereder arbejdet til næste forelæsning eller ligger bare og nyder solen, mens andre sidde inde bag de solide mure og bliver proppet med viden. Får indhentet alt hvad der er blevet fortrængt i løbet af sommeren, eller stifter deres første bekendtskab med universitetslivet og hinanden.
Når man kigger rundt omkring, finder man alverdens forskellige typer af folk. Både nationaliteter og kulturere såvel som fag, baggrund og interesser er forskellige. Her er folk der læser medicin lige som deres forældre, bedsteforældre og tipoldeforældre. Men der er også folk, der kommer fra familier hvor moderen er hjemmegående og faderen tjener penge ved usselt natarbejde og dårligt betalt deltidsjob. Og dét er det smukke ved Danmark! Denne mulighed vi giver folk for - lige meget hvad deres vilkår er - at bryde den onde cirkel og få opfyldt deres drømme.
Denne gåtur i parken finder sted få måneder efter min tilbagekomst fra et halvt års ophold i USA. Et land hvor folkeskolerne får deres bidrag på grudlag af gennemsnitsindkomsten blandt beboerne i området og børnenes præstationer i udvalgte, nationale tests. Et land hvor den eneste mulighed for at komme på College, er at komme ind på en privat High School, hvor man får topkarakterer, så man på den måde kan få legat til college, hvis altså forældrene ikke har en mindre formue at give væk til formålet. Hér kan man da tale om en ond cirkel. For er ens folk først fattige, kommer man let til at gå på en skole med ringere hjælpemidler. Man har stort set ingen chance for at komme på universiteten og få en videre uddannelse. Højst sandsynligt vil det endnuviodere gå ens egne børn på samme måde. At bo sådan et sted i seks måneder, får virkelig én til at sætte pris på, hvor priveligerede vi er i Danmark.
Et kvarter senere passerer jeg universitetshospitalet. Et sted der i endnu større grad end universitetet, viser Danmarks smukke mangfoldighed. Her er folk fra alle klasser og kulturer. Alle sammen er de ligeværdige uafhængigt er deres årsindkomst, bilmærke, tøjstil, hårfarve og baggrund. Alle får de den retsmæssige behandling helt gratis. Hjem- og arbejdsløse Søren får lige så effektivt og sikkert bortopereret sin blindtarm, som højtuddannede Hassan gør det. Her er optimisme, retfærdighed og ikke mindst denne fantastiske ligeværdighed. En ting man endnu engang skal kigge langt efter i USA. For muligvis bliver der godt nok ikke kigget på ens tøjstil, men ellers er det det i dén grad din indkomst der afgør, hvorvidt du kan få den behandling, der er nødvendig. Forsikringerne er ufatteligt dyre og uden dem, er det helt ude med dig, hvis du bliver kørt ned eller får brug for kemoterapi. Ja bare en brækket arm, kan blive en meget dyr fornøjelse. ¨
Så jeg synes i sandhed dét er det smukke ved Danmark, denne lighedstanke. Langt smukkere end vores kyst, kongehus, klitter, klinter, gamle kirker, Den Gamle By, Rundetårn, Skagen eller hvad som helst andet. Nej idéen om lighed - at alle bør behandles ens, og have de samme muligheder - slår dem alle.
Men hvorforer det at et så civiliceret land som USA, ikke har disse kvaliteter? Hvorfor er det, at det er nogle af lige netop disse egenskaber vi er ved - eller i hvert fald snakker om - at skære ned på? Hvad er der af ulemper ved at bruge så mange af statens penge på lighed?
Det er jo klart at én af de aller største økonomiske forskelle mellen Danmark og staterne, er skatten. Skatten der i Danmark er tårnhøj, men til gæng gæld giver denne lighed, frihed og retfærdighed. Skatten i USA er jo noget mindre, hviklet gør at det virkelig kan betale sig at få et ordentligt, velbetalt job, da man virkelig for noget ud af det. Og dem der har disse jobs, har jo intet problem med at betale forsikringer m.m, og er altså sikre uden at risikere noget.
Men hvad så med de andre? Hvad med dem, der bliver ladt ude af systemet i USA? Dem der bare bliver fattigere og fattigere, ikke har råd til at gå til læge, ikke har råd til at give deres børn en uddannelse, hvad med dem? Hvordan skal de nogensinde bryde ud af den onde cirkel? Dem bliver jo nødt til at tænke på, gør vi ikke? Eller er det bare synd for dem, kunne de ikke bare have have gjort arbejdet og fået et ordentligt job fra starten af, og så klaret sig selv?
Alle disse spørgsmål sad jeg og funderede over i bussen på vej hjem fra min gåtur i byen, og også på gåturen hjem fra busstoppestedet. Det var hvad der var i mine tanker, da jeg passerede skolen, min skole. Min skole hvor folk fra alle kulturerer, religioner og nationaliteter er forenede. Hvor vi lærer sammen, og har de samme vilkår, rettigheder, lektiemængder og muligheder. En skole hvor du kan komme, lige meget hvad ine forældre laver, hvor de er fra og hvad de tjener. Skolen hvor jeg for kort tid siden var kommet tilbage til, og blevet taget sindssygt godt imod. Skolen hvor jeg har fudet nogle af mine allernærmeste venner, der tæller folk med dansk, viatnamesisk, afghansk, iransk, kinesisk og mange andre baggrunde. Venner hvis forældre arbejder med alt fra rengøringsassistent til lektor på universitetet, fra restaurantindehaver til fabriksarbejder. Og dér mere end nogensinde før, priste jeg mig lykkelig over at leve i Danmark i netop dette samfund!
Og personligt ved jeg, at jeg til alle tider er villig til at betale høj skat og give meget af den løn jeg tjener ved hårdt arbejde, for at beholde dette samfund, for at beholde demme smukke, smukke idé om lighed og retfærdighed.
For ja dét er min definition af, at alle har de samme rettigheder. Jeg ved jo udemærket godt, at meningerne er mange. Rigtig mange vil mene, at det er mere retfærdigt, at man må arbejde sig til det man får, og arbejder man hårdt, så skal man dælme også få noget for det. De vil mene, at man jo selv er ude om det, hvis man er arbejdsløs eller uden ordentlig uddannelse. Jeg ved mange vil se det som uretfærdigt, at skulle arbejde for at andre kan få gavn af de penge. Personligt er jeg bare af en anden mening, og mener ikke at det skader at hjælpe andre. For mig handler retfærdighed om harmoni, og jeg synes at der er perfekt balance og harmoni i dette. Og dybest set handler skønhed jo ligeledes om harmoni og balance, så dét er det smukke ved Danmark!"
Da jeg jo endelig ikke har holdt tilbage med mine holdninger i dette essay, vil jeg også super gerne høre Jeres! Hvad mener I er det smukkeste ved Danmark, hvis det må være lige fra stranden til Rundetårn, fra historien til maden? Og hvad mener I om lighedstanken her?
The Fashionphile
Ingen kommentarer:
Send en kommentar